4 mere miljøvenlige rengøringsmidler
Hvorfor ikke tænke på jorden, miljøet og din pengepung på samme tid?
Jeg er ingen helgen, jeg lære hele tiden mere og mere om miljøet, hvad de forskellige rengøringsmidler indeholder og mm.
Dog vil jeg sige at natron, citron, sodakrystaller, epsomsalt, eddike og æteriske olier har været i min caddy i meget mere end 20 år. Hellere gøre lidt, fremfor at være ligeglad og intet gøre.
Ingen tvivl om vi er flere og flere der leder efter nye måder at reducere vores miljøpåvirkning på, det kan være at tænke mere på hvad vi spiser, om vi bruger plastik, hvor kommer tingene fra og hvad med transport.
Tænker du over de produkter du bruger til at rengøre dit hjem med, hvad de indeholder og hvorfor nogle af dem kræver udstyr og påpasselighed når det handler om håndtering?
Kemikalier som fosfor og nitrater, som kan findes i mange husholdningsrengøringsmidler, forurener vores miljø.
Heldigvis er der andre alternative, ikke for alt, men for meget.
1. Natron
Natron er dronningen af min rengøringsverdenen, det er billigt, det er grønt, og det har utallige anvendelsesmuligheder rundt omkring i hjemmet.
Natron er også et kraftfuldt naturligt lugtfjerner - sæt en lille skål, eller en Dufte Dorte i køleskabet for at absorbere madlugte, eller drys det på madrasser, tæpper og andre bløde møbler for at fjerne den trælse lugt af ex. sved.
Mht. pletfjerning, er det et must-have. Sådan en pasta, af ½ natron og ½ vand er fantastik til at fjerne pletter med på køkkenbordet, vasken, gryder og lign. Se selv hvor flotte hvide såler kan blive igen.
En pasta lavet af 2 dele natron og 1 del vinsten kan tage de fleste fedtede pletter på tøj. Vinsten kan findes på nettet ved bageudstyr og hedder også Cream of Tartar.
Som Klub Caddy medlem er der flere blogindlæg om ex. natron, se blot denne2. Eddike
I rengøringsverden bruger vi kun hvid/klar eddike. Den brune indeholder farve og sukker, og ingen af delene ønsker jeg i min rengøring.
Ingen kan være i tvivl om jeg elsker eddike, jeg syntes det er et vidunderligt traditionelt rengøringsprodukt, der er fremragende til at fjerne kalk fra en række forskellige overflader og til at pudse vinduer til en stribefri glans. Lav en sprayflaske med halvt eddike og halvt vand, og brug den jævnligt på fliser, kummer, badekar og vandhaner for at holde kalken på afstand. Skyl altid grundigt med almindeligt vand bagefter.
3. Citronsaft
Duften af citron kan noget helt særligt for mig, men elsker også at det er perfekt i rengøringsverden. Citronsaft er et naturligt blegemiddel. Du kan bruge frisk citron, men den på plastikflaske fungerer lige så godt.
Prøv at fjerne madpletter fra skærebrætter ved at gnide dem med en halv citron. Foruden pletter fjerner det også lugten fra ex. fisk, løg og lign.
Citronsaft kan også tage rustpletter, og prøv kom ½ del. med din næste hvide vask, det hjælper med at holde hvidt tøj hvid.
4. Rosinen i pølseenden - sodakrystaller
Klub Caddy medlem - her er min guide til hvad jeg bruger sodakrystaller til
Vidste du godt at sodakrystaller har været brugt af husmødre i mange år? Det er ikke et nyt produkt
Sodavandskrystaller indeholder ingen enzymer, fosfater eller blegemiddel, og kan derfor bruges på alle typer stof. Hvis du gerne vil undgå at bruge ex. Vanish og andre pletfjerning med blegemiddel og enzymer i, så er sodakrystaller løsningen. Det er effektivt til at fjerne pletter af ex. fedt, blod, græs, rødvin, te og kaffe.
Det er super til at rengøre afløb, meget bedre end ex. bagepulver og eddike som bruser men ophæver hinandens effekt. Rengøre din vaskemaskine med det, fjern skimmelsvamp/mug fra bruseforhæng ved at lægge det i blød før vask.