Er brun sæbe farlig eller naturlig?

Bookmark (0)
Please login to bookmarkClose

Brun sæbe er kendt for at være både effektiv og miljøvenlig

Brun sæbe er et traditionelt rengøringsmiddel i Danmark og faktisk i hele Skandinavien. Det er lavet af vegetabilske olier, som raps- eller linolie
Det kan have en tyk konsistens eller helt flydende, og så er den brunlig i farven, derfor brun sæbe.
Det er et naturligt og biologisk nedbrydeligt produkt. Tit 1. valg af folk, der foretrækker miljøvenlige rengøringsmidler.
Det er ikke mit favorit produkt, men det kommer sig af jeg kan huske min bedstefar rensede sår på hænderne i det. Så jeg forbinder det lidt med noget som gør lidt "ondt".

Hvad kan man bruge det til?

Gulvvask: Brun sæbe er særligt effektiv til at rengøre klinkegulve, trægulve og andre hårde overflader. Det efterlader gulvene rene og skinnende uden at skade materialet.

Fjernelse af fedt: Det kan bruges til at affedte ovne, komfurer og grillriste, da brun sæbe opløser og fjerner fedt.

Pletfjerning: Brun sæbe er fremragende til at fjerne vanskelige pletter fra tøj, møbler og tæpper. Man kan påføre en lille mængde direkte på pletten, lade det sidde i et stykke tid og derefter vaske som normalt. IKKE sarte stoffer som ex. silke
Vinduespudsning: En lille mængde brun sæbe i vand kan bruges til at vaske vinduer, hvilket efterlader dem rene og uden striber.

Rengøring af badeværelse: Den kan også bruges til at rengøre fliser, håndvaske, toiletter og brusekabiner, da det er effektivt til at fjerne kalk og snavs.

Havemøbler og terrasse: Det er godt til at rengøre plastik- eller træmøbler samt terrasser uden at skade materialet.

pH værdien

Brun sæbe har en relativt høj pH-værdi, typisk mellem 10 og 11, hvilket gør den basisk. Denne høje pH-værdi er årsagen til den er så effektiv til at opløse fedt og snavs.

Det betyder også at brun sæbe kan være hård mod visse overflader eller materialer, så det er vigtigt at være forsigtig med følsomme materialer.

Hvor må man ikke bruge brun sæbe?

Ubehandlet træ, eller træ der  voksbehandlet træ: Brun sæbe kan skade ubehandlet træ ved at udtørre det eller forårsage misfarvning. På voksbehandlede trægulve kan det også fjerne voksen og efterlade overfladen mat.

Natursten som marmor, granit, skifer: På grund af sæbens høje pH kan det forårsage ætsning og permanent skade på porøse stenoverflader som marmor og granit.

Aluminium: Brun sæbe kan reagere med aluminium og føre til misfarvning eller en oxideret overflade, hvilket kan beskadige det visuelle udtryk.
Rå eller ubehandlet metal:  Brun sæbe kan få ubehandlede metaller til at ruste over tid, især hvis de ikke skylles grundigt.

Læder: Brun sæbe er for kraftig til læderprodukter og kan fjerne naturlige olier fra læderet, hvilket fører til udtørring og sprækker.

Sarte tekstiler: På meget fine stoffer som silke eller uld bør brun sæbe undgås, da det kan skade fibrene.

Glas med beskyttende belægning: Hvis glas er belagt med en speciel overfladebehandling, som matteret glas, frostet glas kan brun sæbe med tiden nedbryde denne belægning.
For disse overflader er det bedre at bruge mildere eller et special rengøringsmidler.

Forbudt?

Ja det er forbudt at bruge ex. brun sæbe til at lave en hjemmelavet blanding mod havens insekter, som ex. bladlus. Miljøstyrelsen har gjort det forbudt at man må lave sine egne bekæmpelsesmidler af miljøhensyn

Konklusionen

Brun sæbe er et billigt og effektivt rengøringsmiddel, og som står på øverste hylde når vi taler bæredygtigt rengøringsmiddel. Det er super effektivt til at fjerne fedt og kalk. 
Jeg er i gang med at lave et par videoer til jer omkring brun sæbe, de skal nok meget snart blive tilføjet til dette blogindlæg. 
Klik her for at se alle blogindlægi kategoerien Bæredygtig Rengøring 

Skriv et svar

Copyright © 2024 All Rights Reserved
Created by TrineToemmeraas.dk