I en verden, hvor tempoet kun ser ud til at stige, kan det være svært at finde tid til sig selv. Mange – især dem, der står for hjemmet, familien og arbejdet – oplever et konstant pres for at præstere og få hverdagen til at hænge sammen. Men mental sundhed og selvpleje er ikke luksus – det er nødvendigt for at kunne tage sig af både sig selv og andre.
Mange, der tager sig af hjemmet, oplever en mental belastning, der ofte bliver overset. Ud over de fysiske opgaver som rengøring, madlavning og planlægning, er der også den usynlige byrde:
✔ At holde styr på familiens kalender.
✔ At huske børnenes skoleskemaer og fritidsaktiviteter.
✔ At sikre, at der altid er mad i køleskabet.
✔ At være den, der tænker på julen, fødselsdage og alt det usagte.
Dette kaldes "mental load" eller den usynlige arbejdsbyrde, og den kan føre til stress, søvnproblemer og i værste fald udbrændthed.
Selvpleje er ikke egoistisk – det er nødvendigt for at kunne yde sit bedste. At tage sig tid til sig selv kan gøre en kæmpe forskel for både humør, energi og trivsel.
Planlæg pauser – og overhold dem!
Sæt tid af til noget, du nyder, om det så er at læse en bog, gå en tur eller bare drikke en kop te i ro og mag.
Reducer antallet af beslutninger
Beslutningstræthed kan være en stor stressfaktor. Overvej meal prepping, faste rutiner eller simple to-do-lister for at minimere daglige valg.
Sæt grænser – og sig nej
Du behøver ikke sige ja til alt. Hvis noget føles for overvældende, så tillad dig selv at sige nej eller uddelegere opgaver.
Bevæg dig – uden præstationspres
Motion er en fantastisk stressreducer. Det behøver ikke være en hård træning – en daglig gåtur eller let yoga kan være nok.
Find små lommer af glæde
Det kan være at høre din yndlingsmusik, lave en kreativ aktivitet eller tage et langt bad. Det vigtige er, at du giver dig selv lov til at nyde det.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Puha Jeanette. Et spot on indlæg - det havde jeg brug for! Med et plus 37 timers job og tre børn i alderen 10-13-16, så er der nok at se til. Jeg havde rengøringshjælp, men stoppede samarbejdet, da jeg ikke ville betale for noget jeg ikke var tilfreds med, så må jeg selv igang. Og der er din klub her, helt fantastisk.
Jeg øver mig at tage lidt hver dag, for ikke at blive overvældet. Jeg skal også øve mig i at hele familien skal hjælpe til og at jeg skal sige det højt, for du har ret, de kan ikke se på mig hvad jeg har brug for...
Hej Irene
Jeg havde et 48 timers job, en mand der arbejde 60-70 timer om ugen, vi var begge frivillige i forskellige organisationer og havde 4 børn, 3 med diagnoser. Så det jeg har skrevet har 100% rod i mine erfaringer, hvilket også er årsagen til at jeg holder på og ved at det kan lade sig at gøre. Det handler om prioriteringer, og det er oftest der den kommer til at halte, fordi man vil have sit liv ligner tiden før børn, men det kan den ikke.
Når man køber hus, så ændre det ens prioriteter, sådan er det bare, det samme når man går fra single til et parforhold, så "koster" det også noget.
Det glæder mig meget at du kan bruge klubben til noget, det er 100% årsagen til jeg startede den, og til jeg forsætter selv om det stadig ikke er muligt at leve af den. Jeg knokler på