Børn og pligter derhjemme – sådan gjorde vi med 4 hjemmeboende børn

Jeg har efterhånden hjulpet flere medlemmer, som har spurgt mig: Hvordan får jeg mine børn til at hjælpe til derhjemme? Og det spørgsmål kan jeg faktisk godt forstå. For hvordan får man børn til at tage del i oprydning, vasketøj og rengøring, uden at man hver eneste dag skal bede, diskutere, minde om og til sidst ende med selv at gøre det? Jeg har ikke en uddannelse i børneopdragelse, og det her skal bestemt ikke læses som en facitliste. Men jeg har noget erfaring fra den virkelige hverdag. Vi har fire børn, og dengang alle fire boede hjemme, havde tre af dem diagnoser. Samtidig arbejdede jeg i flere år som dagplejer, så der var perioder, hvor der var rigtig mange børn, rigtig meget vasketøj og rigtig mange ting, der skulle fungere under samme tag. Noget af det, jeg lærte, var, at struktur kan gøre en kæmpe forskel. Og hjemme hos os handlede det ikke om, at børnene skulle “hjælpe mor”. For hvorfor skulle de egentlig det? De skulle lære, at: Når vi bor sammen, er vi også fælles om hjemmet. Start tidligere, end du måske tror Jeg tror på, at børn sagtens kan begynde at være med fra de er helt små. Ikke fordi en 2-årig skal gøre rent, men fordi en 2-årig kan begynde at lære nogle små rutiner. Når legetøjet skal væk, kan barnet putte klodser i kassen. Beskidt tøj kan komme i vasketøjskurven. Skoene kan sættes på plads. Barnet kan få en lille klud og være med, når bordet bliver tørret af. Det bliver ikke perfekt. Og ja – nogle gange tager det væsentligt længere tid at lade et lille barn “hjælpe”, end det ville tage bare at gøre det selv. Men på det tidspunkt er resultatet heller ikke det vigtigste. Det er vanen. Barnet lærer stille og roligt: Når vi har brugt noget, lægger vi det på plads igen Hvad kan børn hjælpe med – alder for alder? Børn er selvfølgelig forskellige. Alder er derfor kun vejledende, og skrevet ud fra mine egne erfaringer. Nogle børn kan og vil mere, andre har brug for mere hjælp, mere struktur eller længere tid. Men her er nogle idéer. Ca. 2–3 år Her ville jeg holde det meget enkelt. Barnet kan fx: ✓ Putte legetøj i kasser✓ Lægge beskidt tøj i vasketøjskurven✓ Sætte sko på plads✓ Lægge bøger tilbage✓ Hjælpe med at lægge servietter på bordet✓ Tørre lidt af med en klud sammen med en voksen I stedet for: “Ryd op på dit værelse.” så prøv: “Kan du finde alle klodserne og komme dem i kassen?” Det er en opgave, et lille barn kan forstå. Ca. 4–6 år Nu kan barnet begynde at få nogle få, genkendelige opgaver. Fx: ✓ Rydde eget legetøj op✓ Hjælpe med at dække bord✓ Tage egen tallerken ud efter maden✓ Lægge rent tøj på plads sammen med en voksen✓ Sortere sokker✓ Tørre bordet af✓ Hjælpe med at vande planter✓ Hjælpe med at rede seng Jeg ville stadig gøre meget af det sammen med barnet. Ca. 7–9 år Her kan der begynde at komme lidt mere selvstændighed. Fx: ✓ Tømme dele af opvaskemaskinen✓ Dække bord og rydde af✓ Holde orden på eget værelse✓ Støvsuge et mindre område✓ Folde og lægge eget tøj på plads✓ Skifte skraldepose✓ Hjælpe med madlavning✓ Pakke skoletaske og gøre klar til næste dag Her kan man også begynde at have faste ansvarsområder. Ca. 10–12 år Nu synes jeg godt, forventningerne må stige lidt. Fx: ✓ Tømme opvaskemaskinen✓ Støvsuge✓ Skifte sengetøj✓ Holde eget værelse nogenlunde✓ Hjælpe med vasketøj✓ Rengøre håndvask og spejl✓ Lave en enkel ret eller hjælpe med aftensmad✓ Tage skrald ud Barnet behøver selvfølgelig ikke gøre det hele, og vælg nogle opgaver, som passer ind i jeres familie. 13 år og opefter Her synes jeg faktisk godt, man må tale om ansvar. En teenager er på vej mod et liv, hvor der ikke står en mor eller far og tømmer vasketøjskurven, skifter sengetøjet og sørger for rene håndklæder. Derfor er hjemmet også et rigtig godt sted at lære det. En teenager kan fx have ansvar for: ✓ Eget værelse✓ Skifte eget sengetøj✓ Eget vasketøj eller dele af det✓ Tømme opvaskemaskinen✓ Støvsuge bestemte rum✓ Gøre et badeværelse rent✓ Lave aftensmad en gang imellem✓ Tage skrald og sortering✓ Hjælpe med ugens større oprydning Jeg ville hellere vælge 2–3 faste ansvarsområder end at gå rundt hver eneste dag og sige: “Kan du ikke lige…?” Kalenderen kan tage nogle af konflikterne Det her er noget af det, jeg ville anbefale rigtig mange familier. Få opgaverne ud af mors eller fars hoved og ned på papir. For hvis én voksen hele tiden skal huske, hvem der skal gøre hvad, og samtidig være den, der minder alle om det, bliver det også den voksne, børnene forbinder med kravet. Lav i stedet en enkel ugeplan. Til små børn kan det være billeder. Fx: 🧸 Legetøj på plads👕 Tøj i kurven👟 Sko på plads Det behøver ikke engang være en rigtig kalender. Det kan bare være tre billeder på køleskabet. Til større børn kan det være en almindelig ugeplan. Fx: Mandag: Tømme opvaskemaskineTirsdag: Opvaskemaskine + 10 minutter på eget værelseOnsdag: Tømme opvaskemaskineTorsdag: Hjælpe med vasketøjFredag: Kun den faste hverdagsopgaveLørdag: Støvsuge aftalt områdeSøndag: Gøre klar til en ny uge Det skal selvfølgelig passe til barnets skole, sport, venner og resten af familiens liv. Børn skal ikke bruge deres barndom på at holde huset rent. Men de må efter min mening godt lære, at der følger et ansvar med at være en del af en familie. Når et barn har brug for mere struktur Det her ligger mig naturligvis også på sinde, fordi tre af vores fire børn havde diagnoser. Og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at det ikke nødvendigvis hjælper at sige det samme højere eller flere gange. Nogle børn har brug for, at opgaven bliver meget tydelig. “Ryd dit værelse” kan være en kæmpe opgave. Hvor begynder jeg? Hvad betyder “ryddet”? Hvornår er jeg færdig? Prøv i stedet at dele den op: 1. Alt beskidt tøj i kurven.2. Alt service ud i køkkenet.3. Affald i skraldespanden.4. Ting væk fra gulvet.5. Red sengen. Så er der en begyndelse og en slutning, en visuel plan kan også være en hjælp. Og for nogle børn fungerer 10 minutters oprydning meget bedre end beskeden: “Du skal gøre dit værelse rent.” Sæt eventuelt en timer, når de 10 minutter er gået, stopper man. Man kan nå overraskende meget på 10 minutter. Lad barnet være med til at vælge Især med de større børn ville jeg inddrage dem. Ikke ved at spørge: “Har du lyst til at hjælpe?” For det har man altså ikke nødvendigvis. Jeg har heller ikke altid lyst til at gøre toilettet rent. Men man kan sige: “Der er de her opgaver, vi skal have fordelt. Hvilke vil du helst have?” Måske hader den ene at tømme opvaskemaskinen, men har intet imod at støvsuge. Så lad barnet vælge, når det er muligt. Man får indflydelse på hvad man bidrager med – ikke nødvendigvis på om man bidrager. Skal børn have penge for at hjælpe? Her synes jeg, man skal skelne mellem almindeligt ansvar og ekstra arbejde. Personligt ville jeg ikke betale et barn for at lægge sit eget tøj på plads eller tage sin tallerken ud. Det er en del af at bo sammen. Men ekstra opgaver kan sagtens være noget andet. Det kan fx være: Vaske bilen Hjælpe med en stor oprydning Rydde et skur Tage en ekstra opgave, der normalt ikke er barnets Så kan man godt aftale en betaling. Det giver samtidig en fin mulighed for at lære større børn om penge og arbejde. Brug ikke rengøring som straf Den her synes jeg er vigtig. Hvis konsekvensen af dårlig opførsel altid bliver: “Så kan du gå ud og gøre badeværelset rent!” så fortæller vi samtidig barnet, at rengøring er noget surt, man bliver straffet med. Jeg vil meget hellere have, at oprydning og rengøring bliver noget helt almindeligt. Vi børster tænder. Vi vasker vores tøj. Vi laver mad. Vi rydder op. Det er ikke en straf, det er bare noget af det, der følger med livet. Og mor – lad være med at gøre det om Den her kan godt være svær. Barnet har støvsuget, men der ligger lige en nullermand henne ved sofaen. Så tager vi støvsugeren og gør det igen. Problemet er bare, at barnet ser det. Og hvad lærer barnet så? “Det, jeg gør, er alligevel ikke godt nok.” Selvfølgelig skal børn lære at udføre en opgave ordentligt, men vis dem hvordan. Gør det sammen de første gange. Men derefter skal vi voksne også øve os i at acceptere, at andre mennesker ikke nødvendigvis gør tingene præcis som os. Godt nok må nogle gange være godt nok. Hvis planen ryger efter 14 dage Så er I ikke mislykkedes, det er måske bare planen, der var for omfattende. Jeg tror, vi voksne nogle gange laver den helt store plan med farver, skemaer og 17 opgaver – og så holder familien til onsdag. Start mindre. Til det lille barn: Én eller to faste rutiner. Til skolebarnet: Et par konkrete opgaver. Til teenageren: Få faste ansvarsområder. Når det fungerer, kan I altid bygge mere på. Det handler om meget mere end et rent hjem For mig er målet ikke at få børn til at gøre de voksnes arbejde, og det er bestemt heller ikke at have et perfekt hjem. Målet er, at børnene stille og roligt lærer: Jeg kan selv. Jeg ved, hvordan en vaskemaskine fungerer. Jeg kan skifte mit sengetøj. Jeg ved, at et toilet skal rengøres. Jeg kan lave noget at spise. Jeg rydder op efter mig selv. Og jeg ved, at når flere mennesker bor sammen, så bidrager vi alle sammen. En dag flytter de hjemmefra, og så er det faktisk nogle ret gode ting at have med i bagagen. Så hvis du står med en 2-årig, der insisterer på selv at tørre bordet af med en klud, selvom du bagefter kan se præcis, hvor den lille klud har været: Lad barnet gøre det. Det er måske ikke særlig effektiv rengøring i dag. Men det kan være begyndelsen på en rigtig god vane.

Børn og pligter derhjemme – sådan gjorde vi med 4 hjemmeboende børn

Dette indlæg kræver BasisBolig medlemskab for at læse.